Sådan læser du ingredienslister og anprisninger

For fødevarer, der skal have en ingrediensliste, står ingredienserne som udgangspunkt i faldende rækkefølge efter vægt, sådan som de blev brugt ved fremstillingen. En tidlig placering betyder derfor, at ingrediensen vejede mere end ingredienser længere nede på listen — men rækkefølgen fortæller ikke i sig selv den præcise procentdel.

Kilde: EU-forordning 1169/2011, artikel 18 — ingrediensliste

På færdigpakkede fødevarer skal allergene ingredienser fremgå skriftligt og fremhæves, så de tydeligt skiller sig ud fra resten af ingredienslisten. Se efter typografi som fed skrift, og læs hele listen, også når produktets navn fremhæver en anden ingrediens.

Kilde: Allergener i mad: Sådan skal du oplyse om allergener

På et kosttilskud skal mængden af vitaminer, mineraler og andre relevante stoffer oplyses i forhold til den anbefalede daglige dosis. Se derfor både på mængden pr. dosis og på, hvad etiketten angiver som dagsdosis.

Kilde: Kosttilskuddets mærkning og markedsføring

Procent af referenceindtag (RI) er et sammenligningsredskab. Fødevarestyrelsen understreger, at RI ikke er en anbefaling eller et mål for, hvor meget du personligt bør indtage. En høj procent siger altså ikke i sig selv, at produktet passer til dig.

Kilde: Kosttilskuddets mærkning og markedsføring

Ord som “sukkerfri” eller “højt fiberindhold” er ernæringsanprisninger; udsagn om en sammenhæng mellem en fødevare og sundhed er sundhedsanprisninger. Reglerne gælder markedsføring på blandt andet emballage, hjemmesider og sociale medier. For fødevarer må virksomheder kun bruge EU-godkendte ernærings- og sundhedsanprisninger, og den enkelte anprisning har betingelser for brug.

Kilde: Ernærings- og sundhedsanprisninger

Fødevarer må ikke markedsføres med, at de kan forebygge, lindre eller behandle sygdom eller sygdomssymptomer. Vær derfor opmærksom på den samlede formulering — også billeder, symboler og logoer kan signalere en ernærings- eller sundhedsegenskab.

Kilde: Ernærings- og sundhedsanprisninger

Kosmetik har sin egen ingrediensmærkning. Ingredienserne angives i faldende vægtorden, sådan som de blev tilsat produktet. Ingredienser med en koncentration under 1 % må dog stå i vilkårlig rækkefølge efter ingredienserne over 1 %. En placering tæt på slutningen afslører derfor ikke den præcise mængde.

Kilde: Forordning 1223/2009 om kosmetiske produkter, artikel 19

Et udsagn om en ingrediens er ikke automatisk dokumentation for, at det færdige produkt har samme egenskab. EU-kriterierne kræver, at kosmetiske anprisninger — både direkte og indirekte — understøttes af tilstrækkelig og efterprøvbar dokumentation, og at præsentationen ikke går længere end belægget.

Kilde: Forordning 655/2013 om fælles kriterier for kosmetiske anprisninger

Når du møder en markant formulering, så spørg: Hvilket produkt og hvilken egenskab handler den om? Hvilken mængde, anvendelse eller målgruppe beskriver produktinformationen? Er der en konkret kilde eller dokumentation, og passer den til det færdige produkt og den påstand, der bruges?

Kilder: Ernærings- og sundhedsanprisninger · Forordning 655/2013 om fælles kriterier for kosmetiske anprisninger

Ord som “naturlig” eller “stærk” kan ikke alene fortælle dig, hvor meget af et stof produktet indeholder, eller hvad produktet vil gøre. Se efter præcise oplysninger og læs forbehold og brugsanvisning i deres sammenhæng.

Kilder: Kosttilskuddets mærkning og markedsføring · Forordning 655/2013 om fælles kriterier for kosmetiske anprisninger